Gordon Castle

   

Betragtninger omkring

The Duke and Duchess of Gordon &
 Gordon Castle i Skotland
 

Gordon Castle i Fochabers ved floden Spey´s  udløb i havet

  af Erik Petersen


Slottets oprindelse

I det 14. århundrede blev Enzie skoven overdraget til Sir John Gordon af Kong David II. George Gordon, 2nd Earl of Huntly, 
påbegyndte old Castle-Gordon omkring 1479 og hans sønnesøn (George) ændrede slottet radikalt til et 
storartet renæssance palads med fæstningsgrav, tegnet af John Slezer i 1672.

Gamle Castle Gordon var domineret af et stort fladtaget seks etagers højt tårn, hvis enkelte dele skyder frem af jorden som et dødt træ. 
Der var yderligere et tårn på modsatte side og alt var dekoreret. Bl.a. de fremspringende tagvinduer samt flere udbygninger og dertil 
hørende statuer. Havde alt dette overlevet, ville det have overstrålet Craigievar med dets overflod af renæssancepræg.

                            
                         Old Castle Gordon og det kendte Gordon Castle  (se foto ovenfor)

 

    
Det berømte og "svagelige" tårn * Cathedral Elgin Gordon Familiens gravsted * Gordon Castle för 1953

Vi er nu fremme ved oplysningens tid. I 1769 inviterede Alexander 4th Duke of Gordon arkitekten John Baxter til at genopbygge slottet, 
på betingelse af, at det oprindelige tårn indgik i byggeriet. Resultatet blev 538 ft. langt og blev af flere betegnet som 
"det mest pragtfulde bygningsværk og Skotlands stolthed."
Det herlige Gordon palads havde alle problemer som et gigantisk byggeri har og få af 
fordelene. Udvendig besad slottet en befriende ynde gennem det overlevende 6-etagers høje tårn. Indendøre var den symmetriske bordopsætning 
op imod den høje centrale pavilion et yndet særkende – ellers var det en lidt kedsommelig bygning på en kvart mile (1 mile = 1609m).

Landskabet, interiøret med fornemme møbler og flotte dyrebare malerier samt livsstilen - bedst illustreret af den amerikanske journalist Nathaniel Willis – 
var oprigtig prægtig og luksuriøst. Han beskriver en aften i 1824 på Gordon Castle således: "Middagstidspunktet var 7.00 p.m. præcist. 
Antallet af mennesker ved middagsbordet på Gordon Castle var sjældent under tredive – men selskabet blev varieret konstant af folk der gik og nye 
der stødte til. Vi så tjenere i gåsegang til middagslokalet. Det var en stor, meget høj sal, understøttet i enderne af marmorsøjler, ved hvilke der var 
stationeret de dygtigste musikanter som spillede liflig musik. Væggene var i fuld længde dekoreret med billeder af familien og gamle riddere i harniske 
rustninger samt moderne Dukes i kilt med Gordon plaid (højskotsk ternet skærf/kappe i tartan mønster) og på anretter bordene fandtes spisestil med 
guld  tallerkner, hvoraf de fleste var massive og prægtige – i den mest vidunderlige udførelse jeg har set. Orkesteret fortsatte musikken efter at damerne
 havde forladt bordet og herrerne (the Gentlemens) afsluttede konversationen mere muntert. Kaffe og likør blev bragt ind da vinen begyndte at cirkulere 
mere langsomt og kl. 11.00 p.m. var der almindelig udvandring til dagligstuen/salonen. Kortspil, the (tea) og musik udfyldte tiden til kl. 12.00 og damerne
 tog deres afsked med selskabet og herrerne satte sig ned til aftensmad. Jeg kom i seng omkring kl. 2.a.m."

 

Familien Gordon

Gordon-familien har umiskendeligt været forbundet med nord Skotlands historie i de sidste seks hundrede år. 
Efterfølgende vil vi koncentrere os om de, der har haft titel
Duke of Gordon.

Hertugdømmet Duke of Gordon eksisterede for 164 år siden, fra 1684 til 1836. De seneste ejere af Gordon Castle var the Duke of Richmond 
og efterfølgende har titlen Duke of Gordon fået nyt liv i deres tjeneste. Følgende kan berettes om de fem Dukes of Gordon:

George Gordon, 4th Marquess of Huntly (markis) blev født i 1649, søn af Lewis Gordon og Mary Grant. Han havde oprindelig titel af Earl of Enzie 
(jarl/greve) indtil hans plads i arvefølgen gjorde ham til markis i 1653 – fire år gammel! Den unge markis fulgte Huntley´s familietradition og blev 
uddannet på et katolsk præsteseminarium i Frankrig. I 1673, 24 år gammel, entrerede han den franske hær under Loius XIV og gjorde tjeneste under 
den berømte Marshal de Turenne, før han returnerede til Scotland omkring 1675.

I oktober det efterfølgende år, 1676, giftede han sig med Lady Elizabeth Howard, den anden datter af Henry Howard, 5th Duke of Norfolk.* 
Imidlertid blev han af sin historiske samtid beskrevet som,"…skabt til kvindeligt selskab…"! 
Ægteskabet var ikke ubetinget lykkeligt og parret skiltes få år før hans død.

*Allerede i midten af 1600-tallet ses familierelationer mellem Gordon-familien og Nordfolk, idet den senere 4. Duke of Gordon, Alexander, 
avlede Gordon Settere ud fra samme stamme som "Coke of Nordfolk", Thomas William Coke (1754-1842). Han regnes for at være blandt de 
engelske  landadelsmænd, som opdrættede Black and Tan settere langt tid før Gordon Castle opdrættet blev berømt.

 

Den 1. november 1684 avancerede George fra Marquess of Huntly til 1st Duke of Gordon. 
Efter tiltrædelsen af den katolske James II i 1685, blev the Duke medlem af the Commissioners of Supply, Constable of Edinburgh Castle,
Commissioner of the Scottish Treasury
samt den første ridder af Order of the Thistle. George var overbevist om, at disse titler skyldtes hans 
katolske baggrund. På den tid blev han beskrevet som,
"..en libertiner og en laps, han er romansk katolik fordi han blev født til det, 
men ellers beskæftigede sig meget lidt med den åbenbare religion".

Mens han iagttog den glorværdige revolution og James II omstyrtelse, forsvarede the Duke Edingburg Castle imod de protestantiske 
conventionister. Dog bliver han husket som værende "vaklende i sit forsvar" og opgav til sidst forsvaret af slottet d. 14.6.1689. 
Som et resultat af hans bedrifter i Edinburgh, blev han noget køligt modtaget af kongen James i hans eksil residens, 
The Palace of St. Germain-en-Laye, nær Paris. Da han vendte tilbage til Scotland blev han fik han begrænset udgangsparole. 
Kort tid efter forlod hans hertuginde ham og levede i et kloster i Flanderen. George, the Duke, genvandt sin gunst i perioden omkring 
Queen Anne´s tronbestigelse i 1702 og blev godkendt af hende som Knight of the Thistle, da hun fornyede ridderordenen d. 31.12.1703.
Imidlertid kunne the Duke, som den sande Gordon han var, ikke holde sig udenfor problemer i ret lang tid. I marts 1707 blev han arresteret sammen 
med andre "Jacobite Lords" (Jacobite – jakobit/ tilhænger af Jacob II og hans slægt) og blev indespærret på Edinburg Castle, fordi han var impliceret 
i den fejlslagne Jacobiter angreb. Det var prikken over i´et for hertuginden og hun fik herefter skriftlig separation fra sin mand.

Den 1st Duke of Gordon døde i Lieth d. 7. december 1716. Hans hertuginde returnerede til Scotland efter hans død og residerede på Abbot Hill i 
Edinburgh til hendes egen død juli 1732. Som hendes ægtemand blev hun begravet i katedralen i Elgin.

Den 1st Duke blev efterfulgt af sin eneste søn Alexander, som var født i 1678. Han opholdt sig i England under faderens arrestation og var tvunget 
til at underskrive en forpligtelse der garanterede en god opførsel. Han var en trofast katolik og var en stærk tilhænger af Jacobiterordenen, til hvilken 
han tilsluttede sig i Perth, i øvrigt sammen 2000 soldater. Imidlertid kapitulerede han fuldstændigt efter slaget ved Sheriffmuir. 
November 1715, og kom i fængsel i Edingburg Castle. Efter hans løsladelse i 1716 havde han ingen fysiske mén og led ikke den skæbne, at miste 
sine borgerlige rettigheder, som det tilstødte et stort antal Jacobiter. Returnerede herefter til Gordon Castle hvor han levede tilbagetrukket.

The 2nd Duke of Gordon, Alexander, giftede sig i 1706 med Lady Henrietta Mordant, datter af jarlen i Peterborough. 
Den trofaste anglikaner Henrietta, havde lovet ham, at deres børn – fire sønner og syv døtre – skulle opdrages som katolikker. 
Imidlertid tog hun dem alle, en uge efter Alexanders død på Gordon Castle d. 8.11.1728, med til en protestantisk kirke i Fochabers. 
Hun overlevede the Duke med to og tredive år og døde i Prestonhall nær Edinburgh i 1760.

Som et resultat af Duchess Henrietta´s handlinger blev den nye og 3rd Duke of Gordon den første med en protestantisk opdragelse.
 Den 3. Duke, Cosmo George, var navngivet til ære for Cosimo dei´Medici, den store Hertug af Tuscany, som havde haft et fortroligt bekendtskab 
med den the 2nd Duke. Som en følge heraf blev navnet Cosmo uløseligt forbunden med "the House of Gordon" og blev senere berømt med 
Cosmo Gordon Lang, ærkebiskoppen af Canterbury fra 1928-1943.

Den 3. Duke blev født 1721. Han stak af med sin elskerinde Lady Cathrine Gordon, datter af Jarlen i Aberdeen, og giftede sig uden faderens kendskab 
i Dunheld i 1741. Jarlen af Aberdeen blev langt om længe fortrolig med konstellationen, som dog yderligere kompliceredes af den kendsgerning, 
at Jarlen selv havde giftet sig med the Duke´s søster, som hans tredje hustru. I 1747 blev The Duke æret med flere officielle titler, rang og ordener.

Under en rejse på kontinentet i 1752 følte han sig meget syg. Han døde på Breteuil, nær Amiens i Frankrig den 5. august. 
Hans jordiske rester blev returneret til Skotland og han blev begravet i katedralen i Elgin.

 

Duke Alexander, 4th Duke of Gordon – his grace*.

 

*Hans nåde, som han kaldtes, regnes som skaberen af Gordon Setteren. Dette er dog en historisk tilsnigelse. 
Men at han havde en enestående indflydelse på racens udvikling og i en lang årrække en samling ualmindelige smukke/dygtige settere 
(af alle kendte setterfarver- måske med majoritet af Black and Tans), og dermed gjorde racen kendt og berømt, ja, det er et faktum.

Han blev født på Gordon Castle 18. juni 1743 og blev uddannet på Eton og muligvis Harrow. 
Som sin far blev han "A representative Peer of Scotland" * i 1767. 
 

*Peer - overhusmedlem, arvelig højadel titel.

Han fik gennem årene flere titler og i 1784 blev han valgt til Earl of Norwich og Baron Gordon of Huntley i amtet Goucester. 
Begge tilhørende højadelen i England og som følge heraf fik sæde i the House of Lords.

Hans nye titler var ikke var ikke almene populære. Han var mistænkt for at have tilegnet sig betegnelser uden ret hertil! The "Scots Peerage"
 (højadel) havde flere kommentarer, men Alexander fortsatte med at få traditionelle æresbevisninger, akurat som Gordon-familien forventede det. 
I 1775 udnævnte kong George den III ham til ridder "of the Thistle". Fra 1793-1827 var han chancellor (kansler) i "King´s College", Aberdeen. 
Fra 1794-1806 og 1807-1827 var han "Keeper of the Great Seal of Scotland". I tillæg hertil blev han Lord Lieutenant "of Aberdeenshire" indtil 1808.

The 4th Duke of Gordon, Alexander, var en sand oplyst og fornem adelsmand. 
Han planlagde landsbyer, forbedrede sit gods og var vel anset blandt sine lejere og forpagtere.

Leksikonet over nationale biografier beskriver The Duke således: "På det tidspunkt han giftede sig, var han anset for at være en af de smukkeste 
mænd i sin samtid og blev af Lord Kaines (en eminent dommer i Skotland) beskrevet som et af de største mennesker i Britain med hensyn til, 
ikke kun udstrækningen af hans økonomiske flexibilitet, men også på det store antal mennesker der levede under hans herredømme og beskyttelse"

Hans nåde giftede sig i 1767. Hans tilkomne var en af de mest bemærkelsesværdige kvinder i den skotske historie,
den berømte Jane Maxwell (1748-1812) og hendes portræt af Reynolds fra 1815 er vidt berømt og ofte kopieret i graveringer.



Alexander 4th Duke of Gordon  af  Sir Henry Reaburn 1756-1823 
Jane Maxwell -hustru - Duchess til 4. Duke of Gordon (1748-1812) af   Sir Joshua Reymonds (berömt male
ri)

"The Duke and the Duchess" ægteskab var stormfyldt lige fra begyndelsen og ingen af dem gjorde noget specielt for at være hinanden tro. 
Medens "the Duchess" levede i samfundets midte, opholdte Alexander sig på Gordon Castle*.

*Her er det selvfølgelig nærliggende at formode, at han brugte sin tid på Gordon Setter opdræt og at hundene samt jagten fyldte hans liv – 
det er der dog intet historisk belæg for, men det lyder realistisk og meget fascinerende.

 

Elizabeth Grant bemærkede flg. om Alexander, "De store breder ved floden Spey, broen ved Fochabers og fremkomsten af tårnet på Gordon 
Castle iblandt klyngen af træer der skjulte resten af bygningen…, her levede "the Duke" meget vanærende i sin ensomhed,
 fordi han var meget lidt bemærket og jeg tror han foretrak denne afsondrethed"!

The Duchess ældste datter, Charlotte giftede sig med Charles Lennox, den fjerde Duke of Richmond og deres søn arvede 
sluttelig alle de umådelige rigdomme fra Gordon familien. The Duchess selv døde i Middelsex april 1812 
og blev begravet ved hendes elskede tilholdssted Kinrara ved Adviemore i Skotland.

Hendes mand Alexander, som selv foretrak Norwich til hans alderdom, giftede sig igen i Fochabers (sandsynligvis Bellie-kirke) i juli 1812, få 
måneder efter hendes nåde Duchess Jane of Gordon døde, med en ny Jane (eller Jean) Christie. Hun var 40 år og født i Fochabers. 
The Duke havde forinden fået fire børn med Jane Christie. Hun boede i øvrigt ikke på Gordon Castle – men derimod i stor stil i Fochabers – 
fordi, som hun hævdede, at hvis hun boede på det betragteligt udbyggede slot, ville the Duke´s venner ikke besøge ham!

Alexanders anden Duchess døde den 17. juni 1824, medens hans Nåde døde pludseligt på Mount Street, Berkeley Squarre, 17. juni 1827 
(nøjagtig på 3-årsdagen for hans anden hustrus død) og blev begravet i katedralen i Elgin.

Helt nye fund på Biblioteket i Edinburgh (1999), opdaget af Sylvia Ried, som i dag bor i "the Kennel" på Gordon Castle, viser optegnelser 
fra en gammel Gordon Castle protokol ved navn "Day Labourers Imployed at Gordon Castle". Perioden dækker 1.12.1765 til 5.2.1766.
Følgende kan læses, citat, "Putting up a Shade Thatching the Dog Kennel and setting Pilling" (lave læhegn af strå/siv og støbning af fundament).  
Dette konkrete arbejde i den eksisterende eller kommende hundegård viser, at hundene stod højt hos Gordon familien.
 Alle udgiftsposter og alle otte arbejderes navne er minutiøst protokoleret med sirlig håndskrift og arbejdet er udført fra 22. november til 
20 december 1765. Det eneste vi ikke ved med sikkerhed er, hvilke hunde der var tale om. Alexander var således kun 22 år gammel da dette 
arbejde udførtes og da Gordon Castle ligeledes var kendt for Scottish Deerhound, er det givetvis disse der bygges til. I takt med alderen har Alexander 
måske fundet snigjagten på kronvildt på de store skotske heder for belastende (transport af dyret hjem mm.) og et stort jagttryk tyndede kraftigt
 ud i populationen – måske var den nye spændende grouse jagt med settere akurat en sport der passede til ham! 
Det er alment accepteret, at hans storhedstid (med gordons) er i årene 1800-1820.

Duke Alexander blev efterfulgt af sin eneste overlevende søn fra sit første ægteskab, George, the 5th Duke of Gordon
og han blev den sidste i rækken af den berømte Gordon familie. George var født i Edinburgh 2.2.1770 og blev uddannet på Eton. 
Han blev professionel soldat med grad af general. Hans mest berømte tiltag i Gordon Castle familiens og nordøst Skotlands historie, 
var etableringen af the Gordon Highlanders. Et arbejde han mor Jane (Maxwell), 1st Duchess of Gordon, havde grundlagt.

37 år gammel, i 1807, blev han indkaldt til the House of Lords via en af hans fars mindre betydningsfulde titler, Baron Gordon of Huntly.

George giftede sig i 1813 med Elizabeth Brodie, datter af Alexander Brodie of Arnhall. 
På dette tidspunkt omkring giftermålet og faktisk til han arvede "the Dukedom", befandt George sig konstant i finansielle problemer. 
Det blev sagt om ham at, "Lord Huntly var i forfald over hans liv i sus og dus – at han var overmandet af gæld, mæt af fornøjelser, træt af tiden og 
var den sidste mandlige arving i Gordon-linjen"
Men i det mindste kunne hans ægteskab råde lidt bod herpå. 
Det kunne til gengæld ikke tilføre den længe søgte arving!

George opnåede, som sin far, mange titler, som familien stadig tog for givet. Nogle var edsvorne f.eks. Privy Council – 
en titel han fik udelukkende fordi han var Duke. Endvidere havde han på det tidspunkt etableret et ry som ekstrem reaktionær. 
Han opponerede stædigt imod alle nye lovforandringer i the House of Lords, men han havde sine meningers mod.

George døde på Belgrave Square d. 28. Maj 1836, 66 år gammel.*            

Gordon Castle blev senere et anden rangs sæde og blev solgt til regeringen – for hvilken det bl.a fungerede som militærhospital under 
1. verdenskrig. De nuværende ejere, Gordon-Lennox efterkommere købte slottet tilbage i 1953. Dets tilstand var forringet pga. 
af hærens slidtage.
  Sociale omstændigheder forudsatte ikke længere en stor stab af tjenestefolk. Den centrale blok blev jævnet med jorden – 
stod ikke til at redde – men det seks etager store tårn blev bevaret. I dag (2000) er tårnet i så dårlig fatning, at dette heller lader sig bevare for 
eftertiden; det faktisk ved at falde sammen! Østfløjen blev i stand sat og indrettet som et palæ. Vestfløjen bruges til gården og kontorer.

*I forbindelse med dette tab for Gordon Familien afholdtes den berømte auktion i Tatersall 7. juli 1836, hvor 11 af hertugens hunde 
blev solgt til svimlende priser. Blandt køberne var Duke of Richmond.Efterfølgende blev "The Dukedom"- Duke titlen afskaffet, men 
"the Marquessate of Huntly" (stiftet 1599) overgik til en fjern fætter, the Earl of Aboyne. Godset Gordon overgik til hans nevø, 

Charles Lennox  som efterfølgende blev døbt Duke of Gordon! Elizabeth, den sidste Duchess of Gordon, 
trak sig tilbage til Huntley Castle Logde, hvor hun blev mere brændende religiøs end tidligere og tilbragte resten af livet
 med anstand og kristen værdighed, til sin død 31.1.1864. Da var den sidste glød af "the Original Dukedom of Gordon" udslukt.
* Charles (Henry) Lennox, Duke of Richmond 1818-1903, var 5. generation på farsiden, hvor alle fem hed Charles Lennox. 
De var 2nd ,3rd og 4th Duke of Richmond i 17-og 1800-tallet. Den femte Duke of Richmond blev således 1st Duke of Gordon
 ( revived 1876).Gordon Castle nuværende ejere general Alexander Henry Charles Gordon-Lennox er relateret til den oprindelige 
Gordon-familie via sin far Bernard Charles (1878-1914). Denne via sin far Charles Henry Lennox (1870-1925 / 
8. Duke of Richmond og 3. Duke of Gordon (revieved)), hvis tiptipoldefar 4th Duke of Richmond, 
Charles Lennox (1704-1819) giftede sig med 4th Duke Alexanders datter lady Charlotte Gordon.

Erik Petersen år 2000   

RETUR