HVA’ FATTER GØR...

Interview med dommere og hundeførere.

 

Jeg har stillet 8 kendte hundesportsfolk (4 dommere og 4 førere) det samme sæt spørgsmål. 
Interviewet skal ingenlunde tjene til at få forskellige meninger frem de to "grupper" imellem, men snarere til at belyse detaljerne i vor sport, 
og give læserne et mere nuanceret billede, at den dejligste fritidsinteresse der findes - markprøverne og jagthunde sagen.

De 8 hundesportsfolk er valgt uden for egne "sorte" rækker, nemlig blandt vore engelske racer:

Pointer, Irsk og Engelsk Setter samt Breton

Dommere: Torkild Reintoft (P), Jens Balle (ES), Jørgen Jensen (IS), Åge Stenhøj Jørgensen (B)

Hundeførere: Fl. Fuglede Jørgensen + Senior (P), Kurt Nedergård (ES), Kent Madsen (IS), Jens Knudsen (B).


Hermed spørgsmålene:

1. Vil du rangere fuglehundens 5 vigtigste egenskaber?

2. Hvad ville du gøre, hvis du fik uindskrænket myndighed til at disponere avlen i din race i 10 generationer?

3. Er der i markprøvesporten plads til den helt almindelige jægers hund?

4. Hvornår fælder du fugl første gang for unghunden og hvad gør du ved en " storgåer" ?

5. Ikke alle hunde rækker til markprøve - hvor svigter de?

6. Hvilken del af hundelivet giver dig de største glæder?

7. Bruger du dine hunde til "alt slags jagt" og hvordan influerer de på hinanden?

8. Hvad gør du ved en træg rejser og en skudræd hund?

9. Hvordan konditionstræner du?

10. Når du køber/vælger hvalp - hvad er da dit udgangspunkt?

Inden jeg bringer samtlige svar, vil jeg gerne her bringe 
Flemming Fuglede Jørgensens indledende kommentarer, som taler for sig selv:

Det er som bekendt rart, at være blandt de udvalgte, blot man også kan gøre fyldest. 
Det er dog klart, at vores indlæg kun kan blive generelt, ingen hunde endsige mennesker, er identiske med andre. 
Et er dog klart, og det er samarbejdet imellem dyr og menneske kan, når det fungerer optimalt, producere topresultater. 
Dansk Gordon Setter Klub har markeret sig stærkt i de sidste 10 år, den har haft den største kvalitetsmæssige fremgang blandt specialklubberne. 
Store ord, selvtilfredshed og selvhævdelse, som bliver mere og mere fokuserede inden for vor fritidsinteresse, er uudholdeligt, 
hvorimod målbevidst avlsarbejde og dressur giver resultater som alle respekterer. Desværre for dansk hundesport bliver der flere og flere teoretikere,
 som har svar på alle spørgsmål, de kritiserer alt og alle, det eneste de aldrig viser os, er en ordentlig hund. Kunne disse mennesker dog blot forstå, 
at det er en fritidsinteresse, som vi alle skal nyde og have det sjovt med. Til sagen. Jeg har bedt min far besvare spørgsmålene, 
han har lært mig alt det jeg ved, desuden har han vundet meget mere, end jeg nogensinde kommer til.

De bedste hundesports hilsner

Flemming Fuglede Jørgensen 
Borupgård 25/12-90

 

1. Vil du rangere fuglehundens 5 vigtigste egenskaber?

Torkild Reintoft 

1. Temperament 

2. Vildtfinderevne 

3. Søg 

4. Fart, galop og stil 

5. Exteriør 

Jens Balle

1. At den vil gå på jagt, og at den kan finde.

2. At den er en æstetisk nydelse at se på i marken

3. At den er nervefast og har et godt temperament

4. At den er dressurbar.

5. At den vil samarbejde.

Jørgen Jensen 

1. Evnen til at finde og fastholde vildtet. 

2. En god og præcis rejsning. 

3. God og glad apportering. 

4. Et stort og godt søg, med korrekte vendinger. 

5. God stil og aktion 

Fuglede Senior

1. Finderevne  2. Stil  3. Energi  4. Modtagelighed for dressur  5. Godt gemyt


Åge Stenhøj Jørgensen

Jeg mener ikke, man kan rangere 5 egenskaber for en fuglehund, idet den ene egenskab bl.a forudsætter, at den anden kan komme til udførelse.
 Hvad kan det nytte, med en præcis stand, hvis det kun sker foran ens støvlesnude?

Endvidere nævner jeg naturligvis ikke de generelle egenskaber, alle hunde er i besiddelse af. Bl.a det sociale instinkt, som gør, at man kan opbygge
 den nødvendige kontakt mellem hund og fører - en væsentlig forudsætning for, at man kan bruge en hund til jagt.

Men her er 5 vigtige egenskaber i uprioriteret rækkefølge, som en i øvrigt sund, velbygget og stilren stående fuglehund bør have:

1. Nervefasthed og dressurbarhed.

2. Evne til og talent for at anlægge et stort, dækkende søg afpasset efter terrænets beskaffenhed.

3. Evnen til at lokalisere, fastholde og til sidst præcist udpege trykkende fuglevildt.

4. Robusthed og udholdenhed.

5. Overskud af jagtlyst (eller jagtglæde) og vildtbegær.

Kurt Nedergård 

1. Godt nervesystem  2. Vildtfinderevne og fuglebehandling  3. Jagtlyst  4. Udholdenhed  5. Dressurbarhed 

Kent Madsen

1. Intilligens  2. Temperament  3. Næsen  4. Stilen  5. Format

KM´s tilføjelser

Det er fordi, at det for mig er irriterende, at gå på markprøver og se, hvordan en hund går som lyn og torden, 
uanset hvordan færtforholdene og terrænet er. Det er det allervigtigste ved en jagthund, at den arbejder logisk.

 

Jens Knudsen

1. Fuglearbejdet - at kunne pege fugl ud.

2. Stilen - høj hovedføring, lette og elegante bevægelser, intensiv galop.

3. Farten - så stor som forholdene tillader.

4. Kontakten - hunden skal arbejde for sin fører.

5. Søget.

 

2. Hvad ville  du gøre, hvis du fik uindskrænket myndighed til at disponere avlen i  din race i de 10 generationer?

TR
Da jeg er modstander af avls myndigheder, ville jeg starte med at fyre mig selv. Jeg vil fortsætte min avl og 
bestræbe mig på at blive bedre til at lytte, og lære af egne erfaringer og mine kammeraters. 
Uden samarbejde når vi ikke langt. Avl med jagthunde, hvor så mange egenskaber skal kombineres er vanskeligere end jeg troede inden
 jeg begyndte. Pas på de mange profeter. Der er utrolig mange der tror, de har fundet de vises sten og læg mærke til, 
at det er ofte dem, der kun har prøvet at lægge få kuld hvalpe til.

JB
Søge at fastholde de særlige positive egenskaber i racen ved linieavl, men samtidig foretage krydsning f.eks. med Breton.

JJ
Linieavl med nogle gode tæver, men man skal jo også ud og have nyt blod. Her er det vigtigt, at den hund med det nye blod, 
ikke er et stjerneskud,  men en ud af gode og stabile blodlinier. De gode resultater med nyt blod, er først opnået i 3. led.

ÅSJ
Spørgsmålet forekommer mig irrelevant. I øvrigt er det en utiltalende tanke, at der kunne opstå en mulighed for at indføre et 
sådant diktatur. Men forskellige specialklubbers bestyrelser har da været fristet af tanken i tidens løb.

FUG. SENIOR
Ville indavle med tilførsel af frisk blod efter 4-5 generationer.

KN
Jeg ville samle tæver fra de bedste stammer i norden,som opfylder kravene i spørgsmål 1. Avle mange hvalpekuld, 
hvor kun de allerbedste får lov at overleve og hele tiden have flere linier at avle på, 
for derigennem at komme frem til "superhunden", hvis den findes.

KM
Jeg har ikke den helt store viden omkring avl. Men jeg ville nok vælge en 3-4 virkelig gode tæver og 
det samme med hanhunde og så ville jeg linieavle, således at jeg fik 2 stærke stammer.

JK
Jeg ville give avlsarbejdet fulstændig frie tøjler.

Konkurrencen og resultaterne vil meget hurtigt vise, hvilke hunde der er berettiget til avl. Hundesportsfolk (jægere) er heldigvis 
resultat-orienteret, derfor vil de have det bedste, der findes fra bænk til mark. Indenfor et overkommeligt tidsrum vil man få det bedste at 
se ved fri avlsarbejde. Se bare resultaterne, som en af de gamle klubber kan blive ved med at lave år efter år. 
Jeg tror det kører efter frihed frem for alt i avlsarbejdet.

3. Er der i markprøvesporten plads til den helt almindelige jægers hund?

TR
Markprøvens formål er primært at finde det bedste avlsmateriale, materiale der kan højne gennemsnittet og dermed den almindelige 
jægers hund. Derfor er markprøver en eksamen for den enkelte hund og dens forfædre. Markprøven er derfor hverken en træningstur 
eller søndagsunderholdning for hunden. Naturligvis skal der være plads til begyndere og hensyn til disse kommende jagthundeentusiaster 
skal vises,  - naturligvis, men da det kræver mange ressourcer at tilrettelægge og gennemføre markprøver, (terræn, dommere etc. etc.) 
må vi konkludere, at den helt almindelige jægers hund, er der bedst plads til på jagt. 
Men det er han nu heller ikke snydt med, for det er det, det hele drejer sig om.

JB
Ja, for så vidt den almindelige jæger vil håndhæve de krav, der stilles til dressuren for at møde på markprøve.

JJ
Ja, for det er jo stadig jagthunde vi går på markprøve med.

ÅSJ
Ja, hvis jægeren vil acceptere det overordnede formål med markprøverne - nemlig en værdimåling af avlsarbejdet - 
og seriøs vil arbejde med sin hund, så den kan leve op til de krav, der stilles til en stående jagthund under afprøvning.
Jægerens gevinst er bl. a en dygtigere jagthund, som han vil få megen glæde af under praktisk jagt.

FUG. SENIOR
Ja, vi skal jo bruge vore markprøvehunde til almindelig jagt.

KN
Der er udmærket plads til den almindelige jægers hund på lokale markprøver.

KM
Jeg mener, at der hos engelske hunde er alt for mange udresserede hunde og det giver de engelske hunde et dårligt ry. 
Hvor tit har vi ikke set hareture, stjålne stande, ulydighed osv., eller hørt en hundefører sige; "Jeg er bare med for træningens skyld": 

Hvis man skal deltage i markprøvesporten, må man kunne stille nogle krav til hundeførerne, således at hundene er trænet og dresseret.
Dermed er ikke sagt, at hunden skal være færdig dresseret, men den må da som minimumskrav være så disciplineret, 
at den kan opnå en præmiering. Konklusion. Der er plads til den helt almindelige jægers hund, hvis den er dresseret.

JK
Selvfølgelig er der plads til jagthunden. Det skulle gerne være for at lave bedre jagthunde, vi dyrker denne ædle sport.


Hvornår fælder du fugl første gang for unghunden og hvad gør du ved en "storgåer"?

TR
Da jeg mener, at for mange hunde ødelægges ved for tidlig dressur, og da jeg ikke vil bruge megen tid på dressur, 
før jeg ved om jeg har en god hund, er jeg ret sent ude med bøssen. Hårde straffe metoder til "storgåer" er jeg bestemt imod. 
Naturligvis skal hunden gøres lydig, men det har principielt ikke noget at gøre med, om hunden går stort eller småt.

JB
Når jeg er sikker på, at hunden er fast i standen, da altid sammen med en jagtkammerat, der passer skydningen, 
medens jeg tager mig af hunden. Om hunden får lov at apportere første gang der fældes fugl for den, afhænger af, hvor varm den er.

Tager den helt ned, så den ikke får lov at slå mere en 40-50 meter ud før den fløjtes ind.

JJ
Når den har et korrekt søg, og den er god til sin apport.
Når mine hunde er 6 til 10 måneder, har de lært apportering. Når alt dette er i orden, bliver det den førstkommende jagtsæson.
Ja, hvad jeg gør ved en stortgående hund, hvis ellers den naturlige kontakt er i orden? Jeg finder en ikke for stor mark, 
med et gærde på hver side. Det er bedst, der ikke er fugle på marken, til at begynde med. Her lærer jeg hunden at vende ved gærdene, 
og går altid i god vind, men meget langsomt. Når så det er i orden, bliver markerne større og større, indtil det er helt indøvet.

ÅSJ
Ikke jeg - men min jagtkammeret fælder fugl for min unghund første gang, når den er blevet sikker i sin stand og præcis i rejsning af 
fugl på min kommando. Hvis en "storgåer" betyder en hund, der jagter uden kontakt til føreren, har jeg aldrig haft problemet, 
idet kontakten bygges op fra hvalpestadiet, når hunden er sluppet i et frit søg. En hund, der jagter uden kontakt med sin fører, er komplet værdiløs. 
Fik jeg tilbudt en sådan, uanset fart og stil i top, sagde jeg nej tak. Jeg kunne evt. overveje at anvende den i avl, 
da fejlen jo kun skyldes forkert dressur og omgang med hunden under opvæksten.

FUG. SENIOR
Først styr på hunden - start på anvist mark, og så fælde fugl.

KN
Jeg fælder fugle for min unghund når den har fast stand, dog tidligst når hunden er ca. 1-1½ år. Den får lov at knaldapportere 
en 15-20 fugle den første sæson, alt efter hvor stor jagtlyst den har. Hvis jagtlysten tager overhånd og det viser sig at blive en af de 
meget stortgående hunde, så er det med at komme hjem og få lavet dressuren i orden, inden krabaten slippes i marken igen. 
Der begyndes med krydssøg fra kant til kant på små marker, og sørg for hele tiden at være konsekvent, gi´r man den en lillefinger
 tager den straks hele armen, Det må ikke ske, for så kan man godt begynde helt forfra, 
og så bliver det vanskeligere end det var første gang, måske umuligt.

KM
Jeg fælder fugl for min unghund, men først når den har opfyldt flg. betingelser: Fast stand og apportering. 
Jeg mener, at ovenstående betingelser skal være på plads, fordi man risikerer ellers en sjusket apport eller en knald-apport.

JK
I dette er der 2 vidt forskellige spørgsmål. Det første er individuelt, jeg har endnu ikke haft 2 hunde, der skulle dresseres ens. 
Flere ting skal være i orden. Kontakten, at kunne pege fugl ud, kunne fastholde denne, at være sikker på, at hunden er tryg ved skud,
 at kunne apportere (tvangsapport). For at få en virkelig god vildtfinder, skal disse ting være i orden, konflikt her skal undgås. 
Der skal være glæde ved at finde og bringe fugl. Nogle hunde kan klare disse ting i en meget ung alder, fra 6 mdr. -
 andre måske fra 18 mdr..Til den anden del vil jeg meget kort svare, at hvis grunddressuren er i orden, kan en hund næsten altid tales til fornuft. 
Kontakten er så væsentlig, at hunden ellers ikke er brugbar til andet end at blive ført i line.

5. Ikke alle hunde rækker til markprøve - hvor svigter de?

TR
Manglende vildtfinderevne, jagtforstand og format.

JB
Formatet er for lille. Dressuren er ikke i orden.

JJ
Dårlig psyke/nerver. For dårlig stil og aktion/bygningsfejl. For dårlig dressur.

ÅSJ

1. Manglende nervefasthed og dressurbarhed eller

2. Udsat for fejl af en dårlig dressør eller

3. Manglende træning = manglende erfaring, evt. manglende fysisk form.

FUG. SENIOR
Kravene til markprøvehunden er store - de svigter ikke!! Arveegenskaberne er ikke lige.

KN
De fleste hunde svigter ved for dårligt nervesystem, og for lidt jagtlyst, hav altid en unghund i reserve. 
Livet er for kort til at spilde tid på dårlige hunde.

KM
Efter min bedste overbevisning er dressuren den vigtigste årsag til, at mange hunde ikke når helt frem i forreste linie.

 Der er selvfølgelig også ting som lugtesans, stil, fart, men en middelmådig hund kan sagtens nå til tops, hvis dressuren er i top.

JK
Ofte rækker stilen, farten, fuglearbejdet ikke til konkurrencebrug. Resultaterne vil udeblive.

6. Hvilken del af hundelivet giver dig de største glæder?

TR
Jagt og samværet med en tæve med et dejligt kuld hvalpe.

JB
Arbejdet med en unghund, der opnår sin første stand. 
Arbejdet med den færdigdresserede hund med en perfekt situation afsluttet med korrekt apportering.

JJ
Arbejdet med unghunden, men det meste af hundearbejdet, 
giver mig mange glæder og oplevelser, for man lever jo et hundeliv.

ÅSJ
- en træningsdag, hvor min hund klarer en vanskelig opgave.
- en jagtdag, hvor en fasan snittes i vingen ( helst af en anden end mig selv) og flyver langt, langt bort i et uoverskueligt terræn. 
Min hund sættes på opgaven - og kommer hjem med den anskudte fugl.
- en markprøve, hvor tingene pludselig lykkes.
- øjeblikket hvor din tæve føder et kuld dejlige hvalpe
- eller osv. osv listen er uendelig.

FUG. SENIOR
At begynde med en unghund og følge dens udvikling.

KN
De største glæder får jeg på de daglige trænings- og jagtture, og især når man har vundet en stor prøve.

KM
Når jeg har trænet med min unghund i en 2-3 mdr.; og den får sin allerførste stand. 
I det øjeblik står alt stille omkring mig og jeg bliver enormt glad. Mere generelt set, er det når noget lykkedes. 
Så bliver man glad og opfordres helt naturligt til at sætte nye og større mål for hunden og sig selv.

JK
Sneppejagten, unghundeklasserne, efterårets vinderklasser, 
at træne med gode kammerater (at have set Veidemarkens Sussi som unghund).

Bruger du dine hunde til "al slags jagt" og hvordan influerer de på hinanden?

TR
Alsidig brug giver hunden jagtforstand. Jeg er ikke bange for at bruge mine markprøvehunde til drivjagt f.eks..

JB
Ja. det kræver genopfriskning af dressuren inden markprøvesæsonen starter. 
Specielt anvendelse til andejagt, kan give problemer f.eks. knaldapport.

JJ
Ja, det gør jeg. Hundene tilpasser sig hurtigt forholdene. 
Der hvor der kan opstå nogle problemer er, når der er skudt for mange fugle for hundene. Faldapport og knaldapport.

ÅSJ
Ja, til al slags jagt, jeg driver. Min race er en alsidig, stående jagthund. Udover den traditionelle markjagt, bruger jeg dem også til drivjagt i skov - 
men absolut aldrig en unghund. Drivjagt i skov med stående jagthunde kræver, at de er færdigdresserede på åbent felt.
 Jeg bruger dem også som apportører på duejagt og andejagt - men jeg erkender specialistens overlegenhed 
bl.a. en labrador retriever til en hel dags andejagt i rørskov med lavt vand og mudder.

FUG.SENIOR
I begyndelsen lidt jalousi - går hurtigt væk.

KN
Jeg bruger min gamle hund til al slags jagt, unghunde og markprøvehunde kun til agerhøns og fasaner. 
Har man kun en hund skal man kunne modstå fristelsen medens den er markprøvehund.

KM
Jeg bruger min markprøvehund til al slags jagt. Jeg mener det er her den intelligente hund kommer til sin ret, 
fordi den omstiller sig efter forholdene og den kan også godt skelne imellem jagt og markprøver. 
Det kan da godt ske, at min hund vil prelle lidt i starten af markprøvesæsonen, men det har jeg ingen problemer med at fjerne. 
Jeg tager aldrig en unghund med på praktisk jagt med mange mennesker. 
Kun hvis vi er et par stykker, fordi unghunden da får tid og ro til at afvikle en situation.

JK
Mine hunde bliver brugt til al slags jagt, dog mest andejagt, sneppejagt og drivjagt. 
Den kloge hund, vil altid kunne omstille sig, for at tilfredsstille sin herre. 
Desto mere den vil blive brugt, jo bedre vil resultaterne blive på længere sigt.

8. Hvad gør du ved en træg rejser og en skudræd hund?

TR
En træg rejser prøver jeg at give tillid, for det mangler disse hunde ofte. 
Under træning går jeg altid friskt med den avancerende hund evt. foran, hvis det ikke går hurtigt nok. 
Låser hunden helt, anbefaler jeg at kaste et apportemne foran og beordre apport. Det gælder om at hjælpe hunden ud af den fastlåste 
kataleptiske tilstand. Tænk engang, hvor ulogisk det må være for hunden: Efter at have taget stand, at skulle avancere på ordre, 
for så når belønningen endelig kommer i form af en flygtende fugl, at skulle smide sig og forsage alle glæder. 
Fejldressur og arv er årsagerne til træg avance. Skudrædhed skyldes ofte, hvor mærkeligt det end kan lyde for nogle, 
skudangivelse for tidligt i hundens udvikling. Ofte kommer hvalpe og unghundens reaktion en tid efter. Her er sikkert ikke alle enige.

JB
Bruger en gammel rutineret hund, der vil rejse, lader den gå op på siden af den "træge" hund, Jalousi vil ofte medføre, 
at hunden begynder at gå friskere til fuglen. Har hunden lært tvangsapport, så det virkelig sidder fast, 
vil kommandoen apport undertiden medføre, at hunden går frem.
Går ud i nærheden af en skydebane, for at vænne den til skyderiet. 
I forbindelse med fugl, da lade den rejse og prelle, og hvis der er mulighed for er rent bagskud, 
da prøve at skyde fuglen, så den falder foran hunden.

JJ
Her er 2 typer. En hvor det er medfødt og en hvor det er dressurfejl. Den type, hvor det er medfødt, er der ikke så meget at gøre, 
men en god ting er da værd at nævne. Lad hunden apportere så meget anskudt vildt som muligt. Lær hunden, at gå frem på ordre. 
Den type, hvor det er dressurfejl, der er skyld i en træg rejser, kan man lade hunden støde og prelle mange fugle, og lade den apportere 
mange anskudte fugle. For det ,at den skal gå frem og tage en levende fugl, giver den lyst til at gå frem til sin fugl. Skudrædhed skal også opdeles 
i 2 typer.  Medfødt og den hvor det er opstået ved fejl fra ejer/fører. Den type, hvor der er tale om noget medfødt, skal der ikke gøres noget, 
for hunden skal aflives. Det er jo jagthunde vi arbejder med, så derfor skal den heller ikke kunne bruges til avl. Men den type hvor ejer/fører har 
begået en fejl, skal have en chance. Når hunden har stand, og får lov at rejse sin fugl, kan der godt skydes, for her er hunden så optaget af fært 
fra fuglen, at den ikke anfægter skuddet. Men hundens psyke kan være så dårlig, at jagtbegæret ikke er stort nok til at overvinde skuddet. 
Jeg tager aldrig hunden med på due- og andejagt, før end hunden ved hvad det går ud på.

ÅSJ
Først og fremmest prøver jeg på at undgå at begå fejl, så min hund bliver en træg rejser. Hvis ulykken er sket, kan man f.eks. 
provokere hunden ved selv at rejse fuglen. Iøvrigt ser man ofte, at en træg rejser også er en afsindig preller. Problemet har noget med avl at gøre,
 så jeg vil altid holde mig fra hvalpe eller avlspartnere i stammer, hvor der er registreret en tendens til træg rejsning. 
Hvis flere dommere var mere konsekvente og slog hunde ud, der nægter at rejse deres fugl, kom vi af med problemet.
Hvis jeg fik en skudræd hund, ville jeg få den aflivet. En af mine jagtkammereter havde en hund, der var utryg i skud. 
Det er noget helt andet, og det fik vi klaret. Men det er en helt anden historie.

FUG.SENIOR
Mange måder: Taler til den, animerer den til at gå frem, appelerer til den, for at få den til at tage fuglen, 
trækker den tilbage fra standen, evt. et stød i rumpen. Skudræd hund har jeg aldrig haft.

KN
For, at hunden ikke skal udvikle sig til en træg rejser, lærer jeg den ordren avance fra den er hvalp. 
Det er næsten umuligt at helbrede en træg rejser, den vil hurtigt få tilbagefald eller udvikle andre ting som vildskyhed og ringning. 
Hvis en hund er skudræd, prøver jeg stille og roligt, ved en kombination af skud med startpistol og apportering af duer, 
at aflede hundens opmærksomhed fra skud og vække dens glæde ved knaldapport.

KM
Jeg har med nogen held prøvet flg.: Jeg tog min hund med ud på træning på små fasankyllinger i højt græs, 
hunden kunne lugte kyllingerne og tog stand. Den kunne se fasanerne løbe rundt om benene på sig selv. 
Da opmuntrede jeg hunden til at apportere fasankyllingerne, derved gik hunden frem. 
Jeg roste hunden hele tiden, fremover rejste hun acceptabelt.
En træg rejser er lig med en kæmpe dressurfejl. Vi hundeførere har alt for travlt med at færdigdressere vores hunde. 
Når hunden endelig har fået besked på at rejse, råber vi dæk - dæk for s...., og hvis ikke hunden gør som vi siger, 
så får den et par på hovedet. Jeg lærte af en svensk dommer og hundefører Bertil Dagermo, at hvis din hund preller, 
så tag en startpistol - hold din hund i line, skyd et skud i luften, dæk din hund af. 
Gentag denne øvelse 10-20 gange om dagen i 2 uger og din hund vil automatisk dække når der skydes - det virkede.
Hvis jeg får en skudræd hund, så ville jeg aflive denne eller give den bort uden stambog.

JK
Det er ikke muligt for mig at give råd i dette spørgsmål, da jeg aldrig har stået overfor dette problem. 
Skudrædhed er næsten altid førerens skyld, da man ikke tænker sig om, første gang der bliver skudt over hunden. 
Mit råd er flg. - Stil din cykel eller bil 2-3 km fra en skydebane gå stille og roligt hen mod denne.
 Erfarer hunden skud på denne måde, vil den næsten altid føle sig tryg. Nogle hunde skal måske have dette gentaget over en længere periode,
 inden de føler sig trygge. Gå aldrig helt hen til anlægget, før hunden er tryg.

9. Hvordan konditionstræner du?

TR
Jeg konditionstræner mine hunde i marken, ikke ved cykeltræning, som ofte giver led, sene og muskelskader, 
grundet overanstrengelse ved uvante bevægelser. Da cykeltræning egentlig på grund af risiko for abnormt slid af trædepuder, 
bør foregå i trav, trænes andre muskelgrupper forholdsmæssigt for meget, dvs. at de muskler der væsentligt skal bruges under galop,
 som jo er jagthundens arbejdsbevægelse, ikke trænes tilstrækkeligt. Cykeltræning tillægges for stor betydning, men det kan uden for
sæsonen, være en hyggelig samværsform. Jeg har aldrig haft to hunde, der skulle trænes nøjagtigt ens. Lær din hunds træningsbehov nøje at kende.
 Prøv at låne noget litteratur om træning af sportsfolk, lær f.eks. om intervaltræning. Den forskning der foregår her, kan også vi drage nytte af.

JB
Cykler med hunden. Begynder småt og slutter med 8-10 km.

JJ
Laver et træningsprogram, med træning fire gange om ugen: Marktræning 90% og cykeltræning 10%, 
men kun i trav. Inden en prøve, får hunden to dages hvil.

ÅSJ
Efter at hunden er blevet ca. 1 år indgår den i et cykelprogram, som opbygges gradvist i længden. 
Hunden skal altid løbe i trav ved siden af cyklen. Konditionstræningen udgår naturligvis, når der marktrænes en eller to gange om ugen.

FUG. SENIOR
Går med sønnen mindst 3 gange om ugen.

KN
Jeg lader hunden løbe i trav ved siden af cyklen, og lader den få mulighed for svømning, marktræning på vildttomme terræner.

KM
Jeg cykeltræner med min hund, men mest træner jeg på marker, hvor jeg ved, at der ingen fugle er.

JK
Jeg cykler en del med hundene og går en del ved havet. 
Er man så heldig, at have en vildtbegærlig hund, tager det ingen tid, at få en sådan konditrænet til marken.

10. Når du køber/vælger hvalp - hvad er da dit udgangspunkt?

TR
Ved valg af en 8 uger gammel hvalp, skal man kun gå efter de egenskaber, som man kan bedømme i denne unge alder. 
Ofte lægges i denne alder vægt på egenskaber, som det er for tidligt at vurdere. 
Jeg går efter temperament, bagbensbevægelser (vinkler) evt. hovedets facon, resten er teori.

Tak til Erik Petersen for de stillede spørgsmål, som virkelig er relevante. 
Da der er mange, måske lidt for mange spørgsmål, er svarene blevet noget korte og 
mangler nok ofte nogen uddybning. Ideen er virkelig god.
Venlig hilsen Thorkild Reintoft.

JB
Forældrenes præstationer, deres temperament. Ser hvalpen flere gange, tager den frækkeste. 
Klapper i hænderne og iagttager dens reaktion.

Med venlig hilsen Jens Balle

JJ
Her må jeg henvise til min indledning, men står man over for et hvalpekuld og skal vælge sig en hvalp, 
kan man ikke se så meget, men håbe, at den man har valgt er den bedste. Jeg vælger altid den med det mest ædle hoved. 
Venlig hilsen Jørgen Jensen.

ÅSJ
Et indgående kendskab til forældre dyrene og deres forældre. Nervefasthed hos hvalpen og fri for synlige fysiske defekter.
Hermed sendes de ønskede svar. Det er faktisk mange spørgsmål, så det blev jo et helt foredrag.
Med venlig hilsen Aage Stenhøj Jørgensen.

FUG. SENIOR
Aldrig købt hvalp - altid unghund med energi og stil - intelligent - livlig med gode benvinkler.

KN
En god, glad, nervestærk og tillidsfuld hund.
Venlig hilsen Kurt Nedergård.

KM
Jeg vælger altid den mindste og mest energiske hvalp i kuldet. Dermed mener jeg, den der hele tiden vil slås. 
Jeg har aldrig forsøgt mig med at binde en due i en snor og trukket den rundt imellem hvalpene,
for at se hvem er først forsøger at fange duen. Jeg håber, der er nogle der kan bruge mine svar. Om ikke til andet, så til at sige
 " Det vil jeg i hvert tilfælde ikke gøre!".

Venlig hilsen Kent Madsen.

JK
Når vi selv har 8 ugers hvalpe, plejer vi gerne at beholde 2 af dem der er tilbage af kuldet, hvis kønnet passer ind i videre planer.
 Jeg synes det er meget svært at tage hvalpe ud, derfor tager jeg næsten altid 2 af gangen. Udgangspunktet er næsten altid forældrenes resultater.
 Deres vildfinderegenskaber sætter jeg meget højt, dernæst stilen og om afkommet passer ind i videre planer.
Først vil jeg gerne sig tak for tilliden, det har været en meget interessant opgave.
Jeg håber I vil kunne få et eller andet ud af mine svar.
Tak til Erik Petersen for denne opgave.

Venlig hilsen Jens Knudsen.

Sluttelig vil jeg bringe Fuglede Jørgensens (senior) slutkommentarer.

HUSK:

At gå lidt stille med vor sport. Husk det er fremmed mark. Husk det er en hobby og sport. 
Husk det ikke bliver en besættelse. Husk det skal være i harmoni med familien. 
Husk sidst, men ikke mindst Din opførsel på prøverne. Du er ikke alt vidende - 
Dommerne er også en slags mennesker. Han dømmer vore hunde. Ham kan vi ikke undvære og kan også lave en arbejdsfejl - 
han dømmer efter bedste overbevisning.
Med venlig hilsen Fuglede Senior.

Jeg vil gerne rette en tak til alle 8 hundesportsfolk for deres medvirken i dette interview. 
Tak fordi I ville bruge tiden derpå og via dette indslag bidrage til en forhåbentlig udvidet hunde-horisont blandt nye hundeførere. TAK!

REDIVERSE