Artikel i NKK´s medlemsblad "Hundesport" april 2003

150 år i fjeld og skov
Ved Erik Petersen





Foto: Reidar Trotland, Elin Wittusen 
& Erik Petersen


H
alvandet århundrede har passeret siden skotten John Blackwell i midten af 1800-tallet kom til Guldbrandsdalen 
med sine Black and Tan settere, således betegnet dengang. Personer som Oluf Formo, forstmester Barth samt Blackweel´s 
ven Dr. Crotch havde allestor indflydelse på videre avl med disse importer, som førte frem til den første blodlinje på 
Gordon setteren i Norge – Kjorstads stammen ved Johan Kjorstad. 
Mange efterfølgende importer fra de britiske øer og parringer på tværs af grænserne mellem de 
nordiske lande,danner sammen med Kjorstad-stammen grundlaget for dagens Gordons i Norge.

Oprindelig var Black and Tan setterne udsprunget af avl på gamle engelske landspaniels og setting-spaniels helt tilbage i 
15-1600 tallet og senere kombineret med langlemmet jagthundeblod. Engelske adelsmænd – Dukes og Lords – fremelskede disse 
setter typer til fuglejagt i takt med jagtgeværets udvikling. En af disse var Alexander 4th. Duke of Gordon (1743-1827) på Gordon 
Castle i Skotland.  Han betegnes ofte som racens skaber - hvilket dog er lidt af en tilsnigelse – idet black and tan fugle/jagthunde så 
dagens lys lang tid før Duke of Gordon gjorde sin stamme vidt berømt - omkring år 1800. 
Det er bemærkelsesværdigt, at navnet Gordon setter først blev officiel i den Engelske Kennel klub i 1924.




Dengang og nu

Nutidens norske Gordon Setter er, akkurat som både svenske, danske og finske Gordons, fremelsket af et flertal 
af opdrættere,som altid har prioriteret hunde indenfor racen med gode jagtlige anlæg højt og disse opdrættere har været 
tilknyttet specialklubber med samme udgangspunkt.Klubberne blev stiftet i begyndelsen af forrige århundrede – i
ndtil da forgik aktiviteterne for Gordon Setterne i Skandinavisk Gordonsetter Klub (1900-1922). 
Disse mange mennesker, som har været tilknyttet bl.a. Norsk Gordonsetter Klub i snart 100 år (stiftet 1916), har sikret, 
at vi i dagens Norge kan erhverve os Gordon Setter hvalpe med medfødte gode jagtlige anlæg og et smukt brugsrelateret 
ydre.Nyt blod er tilført for at undgå indavlsproblemer – og på trods af disse typers forskelligheder, kan vi konstatere, 
at de bedste repræsentanter fra nutiden, i bemærkelsesværdig grad ligner datidens stjerner.

Blodfornyelse

Gordon Setteren i både Danmark og Norge fortog i 1960érne indkrydsning med Engelsk Setter for at bidrage til et bedre 
standinstinkt og bedre jagtforstand. Initiativerne blev dengang debatteret intenst og er den dag i dag stadig på folks læber. 
Modstanderne påpegede at tiltaget var forkert og medførte en "uægte" population med andre egenskaber end de oprindelige
 og fortalerne argumenterede for, at undladelse af fornyelsen ville betyde tab af interesse for Gordon setteren, idet hundene var 
blevet for dårlige og alt for få hunde blev præmieret på jagtprøve. Begge holdninger til problematikken udtrykker utvivlsomt 
noget rigtigt, men resultatet blev at krydsningerne blev foretaget. Med til en vurdering af helhedsbilledet hører vel også at 
Svensk Gordon Setter Klub og NGK i 30érne foretog en lignende parring mellem en GS-tispe og en Engelsk Setter han. 
Dette tiltag vakte ikke samme debat og hundene herfra indgår herefter i mange gamle norske linjer.

Resultaterne kom straks og omkring 70érne steg racens popularitet til næsten bekymrende højder. 
Norske mesterskaber, Vinderklasse sejre og Derbyvindere samt en langt højere præmieringsprocent generelt, 
bevirkede at klubben voksede meget hurtigt. Prisen for succesen var et lidt dårligere eksteriør og typen 
forandredes lidt 60-70érne.Men fakta er at mange jægere aldrig havde anskaffet sig en Gordon Setter,
hvis ikke disse legitime krydsningshunde havde vist vejen til toppen af sejrskamlerne.

I samme periode importeredes en engelsk Jagtchampion og en Irsk Gordon Setter-tispe af tvivlsom herkomst. 
Disse to har ligeledes været væsentlige bidragsydere til godt og stabilt jagtblod.

I 1980´erne tilførtes racen igen nyt blod via amerikanske importer. Disse typer var knapt identiske med den nordiske 
type og hvalpe herfra var ofte differencieret fra gennemsnittet på f.eks. størrelse og tanfarve. 
Dette skal utvivlsomt ses på baggrund af det  amerikanske system under AKC som registreringer krydsninger efter 
tre generationers godkendt stambogsføring.. Når eksteriørsvage hunde med meget "gammelt" krydsningsblod kombineres 
med lidt "atypiske" amerikanere, kan forandringen på vor nordiske Gordon indtræffe. På positiv siden kan nævnes en stor 
jagtlyst  og meget tidligt stand instinkt. Derfor debatteres det i klubben hvor stort gående hunde 
man ønsker og  så længe debatten er åben og saglig er det et sundhedstegn.
Alle blodlinjer er i dag repræsenteret i flertallet af dagens Norske Gordon Setter, men enkelte linjer ikke tilført det nye blod.

    

Højfjeld eller skov – hurtig eller moderat

Når du som kommende hvalpekøber af en fuglehund skal vurdere Gordon setteren i Norge, bør disse tiltag for at 
blodsforny racen betragtes som et gode. Gordon setteren er som hovedregel en meget velfungerende jagthund til alle norske 
forhold og gennemsnittet er modtagelige for dressur. Mangfoldigheden i linjer og typer er en styrke for en race, velvidende at 
gennemsnittet  af fremtidens hvalpe er racetypiske og sandsynligvis vil magte alle norske jagtforhold. 
Dette sker gennem prioriteringer fra opdrætternes side, som fastholder 
deres egne idealhunde, f.eks. skovfuglshund eller højfjeldshund.

 Nye hvalpekøbere kan i deres forarbejde undersøge markedet og støtte sig til forældre dyrenes 
præstationer på jagt eller resultater på jagtprøve. Præmieringerne vil afspejle de respektive opdrætteres 
favorithund. Akkurat som nogle Gordons betegnes som udprægede højfjeldshunde med "krydsningsblod", er nogle 
Gordons af linjer som betegnes "gammel Gordon" blod. Hunde med hovedvægten på dette blod har manifesteret sig 
stærkt i Norge og på skovfuglsprøver har GSéren haft en dominerende rolle med flere Norgesmestre. 
Der registreres i vore dage omkring 800 hvalpe årligt og NGK har over 2200 medlemmer. 
På norske jagtprøver har Gordon setteren i perioden 1999-2002 gennemsnitligt haft 2070 starter med 390 præmier 
og en præmieringsprocent på 20 %, hvilket er på linje med de to andre setterracer.

En dygtig sortbrun jæger

Gordon Setteren er en af de smukkeste fuglehunde overhovedet og den giver dig mulighed for store jagtoplevelser. 
Uanset om du elsker de åbne vidder med den store himmel og det vidtrækkende, 
intense søg på høstens gyldne rypefjeld eller du nyder skovens stilhed med en mere kontaktsøgende, 
afdæmpet og selvstændigt tænkende vildtfinder på skovfuglsjagt - vil Gordon setteren kunne give dig disse glæder.
Stort set alle GS-ere har naturlige/medfødte egenskaber for apportering. Men tingene kommer ikke af sig selv. 

Hvis du ønsker dig en Gordon Setter efter at have læst DGSK´s gamle formand E.A.Christiansens betragtninger - 
ja, da er tiden ved at være moden!
"Gordon setteren er en hund med skotsk blod i årene, der ikke ubetinget ser op til sin herre. 
Den har personlighed og en fornem reserverthed, der gør at dens ejer må
 tjene sig op gennem graderne for at blive ligemand og herre. 
En førsteklasses ejer og jæger vil da få en enestående hund og ikke et færdigkøbt fabrikata.


Erik P.



Index retur